top of page

Vores netværk

ReviVisions egne 16 medarbejdere har sammen en omfattende specialviden og erfaring inden for alle vores relevante fagområder.

Men lejlighedsvis møder vi komplekse problemer, som kræver særlig dyb viden og kompetence. Derfor har vi et netværk af specialister, der i særlige tilfælde træder til og hjælper os.

 

Her er de vigtigste:

Søren Engers Pedersen:

Er en af branchens største kapaciteter inden for moms- og afgiftsområdet. Søren Engers Pedersen er ansat i Baker Tilly, han underviser og forestår blandt andet kurser for revisorforeningerne, Moderniseringsstyrelsen, Finanssektorens Uddannelsescenter og en række lokale og regionale revisorsamarbejder. Søren Engers Pedersen er forfatter til momsmanualerne og til en række artikler om moms- og afgiftsmæssige problemstillinger.

 

Tax Partner v/Preben Meldgaard:

Er et uafhængigt konsulentfirma, der leverer konsulentydelser - især til revisorer og advokater - inden for skatte-området. Firmaet løser også konsulentopgaver direkte for virksomheder og private med helt særlige behov omkring skattemæssige forhold.​

Tax Partners grundlag for at kunne give optimal rådgivning og føre skattesager med stor gennemslagskraft er grundig analyse, ajourført viden, erfaring og evne til indlevelse i situationen.

 

Advokatfirmaet Bang, Brorsen & Fogtdal v/Bent Ellegård Pedersen:

Bent Ellegård Pedersen er autoriseret bobestyrer og bobehandler ved Retten i Nykøbing Falster.

​Er medlem af Danske Arveretsadvokater og har følgende arbejdsområder:

  • Ejendomshandler

  • Erhvervs- og selskabsret

  • Konkurs

  • Testamenter og dødsbobehandling

  • Landbrugsret

  • Familieret og ægteskabssager

TVC Advokatfirma:

Rådgiver virksomheder og privatpersoner inden for en lang række juridiske specialer. TVC Advokatfirma er blandt andet stærkt specialiseret inden for skatter og afgifter, entrepriseret, generationsskifte og kontraktret.

 

Faglig Afdeling A/S ved Bjarne Aalbæk:

Bjarne Aalbæk er statsautoriseret revisor - og en meget anvendt underviser i revisorverdenen. Han arbejder i Faglig Afdeling. Bjarne har beskæftiget sig med årsregnskabsloven siden 1992. Han har en fortid i blandt andet FRR's sekretariatet som fagkonsulent på regnskab, og han har arbejdet i FSR's udvalg for små og mellemstore virksomheder. Bjarne Aalbæk driver Faglig Afdeling A/S, som laver gratis artikler om regnskab, selskabsret, revision, hvidvask mv. og udvikler værktøjer til og rådgiver revisorer.

 

Advokatfirmet Drachmann v/advokat Morten Jensen:

Beskæftiger sig primært med erhvervsrådgivning, landbrugsrådgivning, generationsskifte og behandling af konkurs- og dødsboer, retssager samt bestyrelsesarbejde.

Morten Jensen har møderet for Højesteret og for Landsret og Sø- og Handelsretten. Desuden er Morten Jensen certificeret insolvensadvokat, er medlem af bestyrelsen for Danske Landbrugsadvokater samt medlem af Gældsstyrelsens Advokatpanel i Nykøbing Falster retskreds.

 

Advokatfirmaet John Larsen ApS:

Advokat John Larsen er en entusiastisk slider, der er på både dag og nat. Han råder over stor viden og erfaring indenfor stort set alle brancher og områder. Samtidig er John Larsen en jordnær og åben person, der favner alle.

bottom of page